Luk
e-mærket - Dit Sikkerhedsnet - Klik for kontrol
 
ElektronikElektronik
MusikMusik
FilmFilm
Film onlineFilm online
SpilSpil
ReparationReparation
Om FONAOm FONA
Job i FONAJob i FONA
Find FONAFind FONA
 
 
 
 
 
 


 

FONA samarbejder med FMKB

 
 
FONA har længe støttet Familier med kræftramte børn's ferie- og rekreationscenter "Anselot" ved Tange Sø. Ligeledes har der været aktiviteter i forbindelse med lanceringen af onlinespillet "Kemo Kasper".

Nu da FMKB åbner et nyt familiehus på Sjælland, har FONA valgt at udvide samarbejdet og støtter med bl.a. varer til familiernes indendørs aktiviteter.
Playstations, tv, film m.m. står altid højt på børnenes ønskeliste.

Dette markeres ved bla. indsamlingsaktiviteter ude i FONAs butikker, men også internt i FONA, vil man kunne mærke at der bliver gjort en forskel.

Samarbejdet er blevet til igennem løbende dialog og er på denne måde unikt tilpasset så FONA på bedst mulige vis støtter Familier med kræftramte børns ønsker og behov.

Vi er meget glade for samarbejdet og ser frem til at udvikle det yderligere over de næste mange år.

FMBK/FONA


Fakta om familier med kræftramte børn

Hvem er familier med kræftramte børn:
"Familier med kræftramte børn" er en selvstændig, landsdækkende patientorganisation, der formidler personlig kontakt og støtte til familier med kræftramte børn og udbreder kendskabet til de vilkår, som børn og unge med kræft og deres familier lever under.

Organisationen blev etableret i 1983 og har i dag over 1.850 familiemedlemmer, der alle repræsenterer en familie, der har eller har haft et kræftramt barn. Hertil kommer et større antal støttemedlemmer.

Størstedelen af arbejdet med gennemførelse af medlemsaktiviteter og arrangementer er frivilligt og ulønnet. Du kan støtte vores arbejde aktivt - også selvom du blot ønsker at være passivt medlem.

Hvad laver familier med kræftramte børn:
Familier med kræftramte børn afholder en række faglige, sociale og rekreative aktiviteter for børn og unge med kræft og deres familier samt arbejder for forbedringer i behandlingen af og omsorgen for børn og unge med kræft.

Familier med kræftramte børn medvirker til, at der sikres midler til forskning i kræftsygdomme med relation til børn og unge, og arbejder med forebyggelse og afhjælpning af følgevirkninger af såvel kræftsygdommene som behandlingen heraf.

Hvorfor gør familier med kræftramte børn det:
Hvert år får ca. 160 børn under 14 år i Danmark konstateret kræft. Det betyder store omvæltninger for de familier, der rammes. Der er ikke altid overskud og mulighed for at gøre de ting, familier normalt gør, fx. gå en tur i biografen, i Zoo, eller tage ud at rejse. Familierne er isolerede fra omverdenen i lange perioder pga. de syge børns meget svækkede immunforsvar.

Alle disse familier har brug for, bare en gang imellem at gøre og lave ting, der er en selvfølge for mange andre børn og familier. Derfor forsøger vi at hjælpe de mange, der har brug for nogle lyspunkter, rådgivning og støtte i en opslidende tid hvor lykken ikke tilsmiler dem.

Læs mere om Familier med kræftramte børn her: www.familier-med-kraeftramte-boern.dk

 
indkøbsvognen med detaljer - indlæser...

  indkøbsvognen - indlæser...
 
Tilmeld dig FONAs nyhedsbrev og bliv opdateret med nyheder, koncerter, film, musik, spil og konkurrencer
 

 

 

 
 
 
 
 
     
FONA Kontakt:
 
Find FONA
Spørgsmål & Svar
Nyhedsmail, tilmeld/afmeld
 
FONA Links:
 
Sitemap
FONA Update
FONA Fotoservice
Bliv elev i FONA
Tip en ven
Forretningsbetingelser
Konkurrencevindere
 
FONA Varestatus:
 
På lager
Få varer tilbage
Midlertidigt udsolgt
Ny vare - lanceres senere
Kun i butik
     

 
sitelist.html