Luk
e-mærket - Dit Sikkerhedsnet - Klik for kontrol
 
ElektronikElektronik
MusikMusik
FilmFilm
Film onlineFilm online
SpilSpil
ReparationReparation
Om FONAOm FONA
Job i FONAJob i FONA
Find FONAFind FONA
 
 
 
 
 
 


 

Netværk i hjemmet

 
 
I samarbejde med Quality Magasinet
Nr. 4 - Efterår '09

Tekst Peter Hyldahl

Trådløst netværk er meget mere end blot at surfe på internettet. Du kan koble næsten alt dit lyd- og billedudstyr på hjemmets trådløse netværk og få helt nye fordele
og muligheder


MANGE AF OS har i dag trådløst netværk i hjemmet og nyder at kunnesurfe trådløst på internettet med den bærbare computer, ligegyldigt om vi sidder i haven, stuen eller på altanen. Friheden for kabler er nærmest vanedannende.

Men du kan bruge dit netværk til langt mere end "bare" at surfe og sende mails til venner og familie. Mulighederne er mange, og faktisk kan du koble stort set alle hjemmets computere, printere, musikanlæg, video- og tv-apparater og fotoapparater sammen i et stort net. Det kræver sjældent den store investering. Omdrejningspunktet er den trådløse router.

Print og scan trådløst
Lad os starte i det praktiske hjørne - nemlig med at printe opgaver, illustrationer, invitationer og andre dokumenter trådløst fra husets computere. Mange moderne printere er forberedte til trådløs signalmodtagelse, og et tjek i brugervejledningen viser,
hvordan du får det til at fungere. I de fleste tilfælde skal du hente en ny printerdriver på printer-leverandørens hjemmeside, tilslutte printeren til den trådløse router med en usb-forbindelse (kun denne ene gang) og følge installationsvejledningen på skærmen. Den helt store fordel ved trådløse printere er, at flere computere og brugere kan benytte den samme printer i boligen på samme tid. Familien kan altså nøjes med én printer. Yderligere kan du med en multifunktionsprinter få scannet et dokument og sendt det trådløst til din computer, hvor det kan gemmes som for eksempel pdf-fil. Det er rigtig smart, og trådløse printere koster ikke ret meget mere end modeller uden trådløst netværk.

Familiens underholdningscentral
Dette var en meget jordnær anvendelse af det trådløse netværk. Men du kan også gøre noget med mere musik i - nemlig skabe en fælles underholdningscentral til hele familien ved hjælp af et fælles musik- og billedlager. Den enkle løsning er en fælles harddisk, som kan være indbygget i den trådløse router (blandt andre har Apple sådan nogle løsninger), eller som er kabeltilsluttet til routeren. En sådan fælles harddisk kan også bruges til praktiske ting som backupmedie - eller til at dele dokumenter som alle med adgang til disken skal kunne se. Men du kan få endnu større, mere brugervenlige og hurtigere løsninger, og så begynder det for alvor at blive sjovt. NAS kalder man teknikken, og det står for Network Attached Storage, altså netværksforbundet lager. Der er tale om en minicomputer med en eller flere harddiske indbygget, og enheden kommer på det trådløse netværk via boligens router. På harddiskene kan hver bruger få sin del - et "bibliotek", hvor man kan gemme film, musik, billeder og almindelig backup. Men man kan også lave et fælles område, hvorpå for eksempel alle familiens
digitale billeder ligger. Man kalder også sådan et produkt for en medieserver, fordi den netop kan indeholde medier: film, musik og billeder. Det er en fantastisk lækker enhed at have, når man er flere brugere, der skal have adgang til for eksempel en samling film. I stedet for at de kun ligger på én computer og her nærmest blokerer hele harddisken, kan alle hjemmets beboere ved hjælp af en medieserver få adgang til en hel liste af film og afspille dem, når de hver især har lyst, overalt i huset.
Hvis du finder en fed film, lige har taget en masse sjove feriebilleder eller har fundet den sejeste samling dansehits til næste fest, så kan familie og venner tjekke indholdet ud ved blot at koble deres computere - hver for sig - trådløst på serveren.
Medieservere er lavet med brugervenlighed for øje. Men har simpelt hen taget den avancerede NAS-teknik, som tidligere var forbeholdt professionelle, og lagt en brugerflade på, som gør det virkelig nemt at få adgang til filerne på serveren eller til at lægge ting op og sortere dem i for eksempel spillelister. Det er meget let at have med at gøre.

I alle prislag
Der findes medieservere i mange afskygninger og priser. Faktisk kan man få modeller, som også indeholder en komplet surroundforstærker plus en Blu-ray-afspiller. Disse modeller koster dog let langt over 10.000 kroner og er mest for virkelige medienørder. Vi andre er godt tjent med en af de mere almindelige medieservere, for eksempel en HP
Computer Media Server EX470, der har indbygget en 500 GB stor harddisk. Her får du desuden fire USB-porte, og de medfølgende programmer giver for eksempel automatisk backup. Du får også programmet Photo Webshare, så du kan dele dine fotos over nettet, og en iTunes Server til at styre din musik. Medieserveren sættes direkte på dit trådløse
netværk, uden at du skal bruge skærm eller tastatur, og du ser den simpelt hen som en ny mappe på din computerskærm. Priserne for enheder som denne varierer efter blandt andet størrelsen på harddisken. Men som et godt eksempel sælges den omtalte, kompakte og nydeligt designede medieserver for under 4.000 kroner.
Faktisk kan medieserveren endnu flere avancerede ting, hvis du har mod på det. For eksempel kan den udsende film fra harddisken til stuens fladskærms-tv. Det kræver blot, at dit tv har netværkstilslutning (det har de færreste), eller at du køber en enhed, som kan modtage signalerne fra dit netværk og omsætte det til et signal, som dit tv kan modtage. Disse modtagere findes i flere udformninger.

Musik og video gennem luften
Du kan også udnytte boligens trådløse netværk til at udsende ? ?streame? ? musik fra din computer til dit stereoanlæg uden brug af medieserver. I stedet kan du købe en Logitech Squeezebox, som sørger for, at musikken trådløst sendes fra din computer til anlægget. Du kan så styre musikken via Squeezebox?ens fjernbetjening. En anden mulighed er Apples Airport Express, som både kan modtage musik og printopgaver trådløst. Tilslut for eksempel Airport?en med et minijackstik til stereoanlægget, og du kan nu spille musikken lagret i din computer gennem stereoanlæggets højttalere. Og en lille sjov ting til sidst: Du kan nu få digitale fotorammer, hvor billedet automatisk skifter i takt med, at det hentes trådløst fra din computer. Det trådløse netværk når ud i alle hjørner!

Adgang til mediebibliotek
Du og din familie kan med en medieserver lave et fælles bibliotek med musik, film og billeder, som alle hjemmets computere har trådløs adgang til. Medieserveren kan også bruges til backup, og du kan have personlige mapper på den.

Lyt til pc'ens musik på stereoen
Du kan overføre computerens spilleliste med festmusik til stereoanlæggets højttalere, og på den måde sikre at din næste fest bliver en succes. Musikken sendes trådløst til en modtageenhed, som er koblet på musikanlægget.

En printer til hele boligen
Med en trådløs printer kan alle i hjemmet dele en printer. Printeren modtager udskrivningsopgaverne fra den trådløse router. De penge man sparer ved ikke at skulle købe en masse små printere, kan man nu bruge til at indkøbe én kvalitetsprinter.

 
indkøbsvognen med detaljer - indlæser...

  indkøbsvognen - indlæser...
 
Hvad kan jeg hjælpe med?
 
Tilmeld dig FONAs nyhedsbrev og bliv opdateret med nyheder, koncerter, film, musik, spil og konkurrencer
 

 

 

 
 
 
Nu kan alle apparater tale sammen uden om nettet

Du kan få en masse digitalt udstyr til at "tale" sammen via boligens trådløse netværk. Men nogle gange er det en lidt kompliceret og tidskrævende affære at få sat i gang, så derfor kommer der nu en ny standard, DLNA. Den betyder, at du k an opleve film og billeder fra videokameraer eller fotoapparater på din tv-skærm i stuen, få din mp3-afspilleres musiknumre til at komme ud af et større musikanlæg osv. Det bedste af det hele er, at du kan få det til at virke uden at koble en computer imellem. Hvis du for eksempel har et tv, som er DLNA-certificeret, kan du på tv-skærmen ved hjælp af tv?ets fjernbetjening udvælge og se billeder på et DLNA-certificeret kamera, som er tændt,
og som befinder sig inden for et par meters afstand. Teknologien er ny, og der er ikke så mange producenter og produkter på markedet endnu. Men de er på vej. For eksempel kommer Nokia med telefoner, hvor mp3- musikken kan sendes over i DLNA-certificerede musikanlæg.
Også andre førende producenter, som Panasonic, Pioneer og Canon, har allerede DLNAprodukter på markedet.
 
 
     
FONA Kontakt:
 
Find FONA
Spørgsmål & Svar
Nyhedsmail, tilmeld/afmeld
 
FONA Links:
 
Sitemap
FONA Update
FONA Fotoservice
Bliv elev i FONA
Tip en ven
Forretningsbetingelser
Konkurrencevindere
 
FONA Varestatus:
 
På lager
Få varer tilbage
Midlertidigt udsolgt
Ny vare - lanceres senere
Kun i butik
     

 
sitelist.html